Butterflies

Fra venstre ses, Gitte, Karin, Kathe og Anne som startede Butterflies tilbage i 1965.

Starten

Butterflies var Danmarks første pigegruppe. De blev dannet i 1965 af fire piger, som på det tidspunkt gik sammen på Gråbrødre Skole i Roskilde (opr. Roskilde Realskole) bygget i 1930 på det område hvor den borshske tømmerplads havde ligget.

Gruppen bestod af Karin Borre på trommer, Kathe Sievert Hansen på rytmeguitar og vokal, Gitte Christensen på singleguitar og Anne Thorboe på basguitar.

De fire Butterflies var skoleveninder. Karin og Kathe kendte hinanden fra små piger, da de var naboer på Kong Valdemarsvej ved Frøspringvandet i Roskilde. Gitte lærte først Karin at kende da de startede i 1. klasse på Allehelgensgade Skole i 1957. Dengang startede skoleåret den 1. april, så de gik 3 måneder ekstra i 3. klasse. Kathe og Karin var ikke kommet i samme klasse, skønt de kom på samme skole. Gitte boede dengang i Ringparken og havde en veninde Janne, der gik i klasse med Kathe- så allerede inden de flyttede skole, havde Gitte også mødt Kathe ved fælles "møder/leg". På et tidspunkt lavede de et cirkus med rulleskøjtedans og blokfløjtespil m.v. Forestillingen blev vist i Karin´s gildesal (hos-forældrene)- Gitte mindes at deres skolelærer også var blandt publikum. De var nok allerede i en tidlig alder- til at "vise" sig.

Anne lærte de først at kende i 6. klasse da en del klasser blev flyttet til Gråbrødre skole. Der blev de fire veninder, og som gitte siger var det nok Beatles feberen der inspirerede dem til pigegruppen. De aftalte "bandet" en frokost stund på en bænk uden for skolen (Gitte ser det stadigt tydeligt for sig) og så gik de i gang.

Ingen af dem havde særlig megen baggrund for at spille musik. Gitte havde lært at spille lidt blokfløjte i skolen- men Karin ville absolut spille trommer (det var vist noget med ham Ringo Starr) og sådan blev det. Kathe kunne synge og dertil hørte rytmeguitar (mente de). Gitte ville gerne være Poul McCartney og dermed spille basguitar, men den gik ikke, da Anne´s fingre var for korte til et guitargreb. så der var kun singleguitaren tilbage, og den måtte Gitte tage sig af. Ingen af de 3 piger der skulle spille guitar havde vist nogensinde rørt en guitar før, men de gik i gang.

De var kun 15 år og fik deres forældre til at investere i en spansk guitar og lidt undervisning i første omgang. Karin fik købt trommestikker og i den første spæde start øvede de i gildesalen hos Karin. De havde ingen trommer, men bordet i gildesalen kunne sagtens bruges til trommer, i mangel af bedre. Det meste af undervisningen i musikkens svære kunst fik de af deres mandlige "kolleger" i nær området. The Minx og Beatmakers var altid flinke til at stille instrumenter til rådighed for pigerne.

Navnet Butterflies fremkom på den måde (som Gitte mindes) at navnet hurtigt blev besluttet, ideen kom fra pigernes første guitarlærer, der syntes at de slog for let på strengene, ligesom sommerfugle. Dette lærte de af, og så kom der mere lyd på guitarerne. 

1966

Med Butterflies rundt i landet.

Butterflies første offentlige optræden, var den 8. januar 1966 i Roskilde Ungdomsklub (Bondetinget 16), hvor de optrådte med nogle enkelte numre bl.a. "If you gotta go" af Manfred Mann. Men da pigerne ikke selv havde guitar og forstærkere, blev dette venligst udlånt af The Minx. Gitte udtaler, at de var godt nervøse, da de skulle spille "live" for første gang. Men de må have gjort det godt, for allerede måneden efter var de atter på plads på scenen i ungdomsklubben. i mellemtiden havde de også spillet på Sct.Jørgens Skole i Roskilde.

Den 21. februar var der pigtrådskonkurrence i Roskilde Ungdomsklub, hvor der var indbudt otte lokale pigtrådsorkestre til konkurrence om et Roskilde-Mesterskab. Roskilde Ungdomsklub stillede selv med to orkestre. "The Minx" og "Butterflies". Desuden deltog "The Wizards", "The Spies, "The Sounds", "The Herd", "Long John and us", og "The Byris". Butterflies beretter selv, at de ikke vandt, men de blev heller ikke nr. sidst

Der var ved at komme gang i de forskellige jobs til de fire piger. Penge fik de ikke så mange af, men de kunne lide at spille- være sammen og have det sjovt.

Efter et arrangement i himmelev Ungdomsklub, var turen kommet til slagteriskolen, som den 17.marts skulle holde elevfest. Der var budt op til kæmpe bal i spisesalen hvor dørene var åbnet mod en betaling af 5. kr i entré (damer gratis adgang). Musikken blev leverte af The Rollings SR´r og Butterflies.

Fjordvilla

Efter et par arrangementer i ungdomsklubben, var turen kommet til Fjordvilla. Butterflies fik deres ilddåb på dette fantastiske sted den 27. marts. Fjordvilla var vel nok det sted uden for København, der var det mest populære spillested. "Fjorden" (som dette populære sted blev kaldt), skulle vise sig at blive Butterflies "andet hjem". Hvis de ikke selv spillede der, mødte de for det meste op, for at lytte til de mange andre gode grupper, der spillede der.

i 1966 spillede de hele 6 gange på den scene hvor så mange andre store grupper havde optrådt. Der kan bl.a nævnes Melvis Rockband, Peter Belli og Les Rivals, Red Squars, og Hitmakers blot for at nævne nogle.

Fjordvilla blev oprindeligt opført i 1853, som herskabsvilla af to frøkener fra adelsslægten Lerche. Huset lå da på Tuttestien, der senere blev indlemmet i Skolegade, da det var nødvendigt med en postadresse. i 1899 købte Arbejdernes Fællesorganisation til stor foragelse for borgerskabet herskabsvillaen Fjordvilla for at indrette den som restaurations- og foreningshus. I 1975 blev Fjordvilla revet ned for at give plads til en idrætshal for Amtsgymnasiet.

Byparken i Roskilde og Pärlan i Helsingborg.

Omkring 1000 mennesker, hovedsageligt ungdom var den 31. maj samlet i Byparken i Roskilde til "Ungdommens aften", hvor mange kunne danse til musikken af bl.a "The Wizards" og "Butterflies". Arrangementet fik god omtale i de lokale aviser, såvel før som efter koncerten. En af de lokale aviser, beskrev Butterflies som mægtig gode.

Søndag den 19. juni skulle Butterflies så spille uden for den danske grænse, for første gang. Og det blev sverige der skulle blive de første til at stifte bekendskab med de fire piger fra Roskilde. Koncerten blev omtalt som "Miss Lårkort", da der var flere pigegrupper med.

En svensk avis skriver, at det er første gang der afholdes en "Miss Lårkort" konkurrence på Pärlan i Helsingborg. Danmarks populæreste "lårkorte" orkester butterflies spiller på den store scene i konkurrencen. Et stort antal deltagere fra Danmark har meldt deres ankomst.

Efter den vellykkede tur til sverige, skulle Butterflies igen spille i danmark. Ungdomsklubberne i Roskilde stod som arrangører af det store pop-bal i Roskilde-Hallen, hvor alle de store navne fra lokal området, skulle spille.

Annoncen for det store pop-bal i Roskilde-Hallen og Karin Borre på trommer var vist i flere aviser, og billedet med karin på trommer var flere gange fremme på biograf reklamer for Dagbladet Aktuelt.

Dagen før koncerten i roskilde-Hallen havde de fire sommerfugle spillet i Fjordvilla. Der var bud efter de fire piger og det var ikke ualmindeligt, at de skulle spille til arrangementer i flere dage i træk. Inden for bare tre uger spillede de både i Sverige og Norge.

Butterflies i Ekstra Bladet

Ekstra Bladet havde en artikel i bladet den 21. september, som beskrev Butterflies således:

Fire sommerfugle. The Butterflies er et nyt orkester i den danske pigtrådsverden, og de fire piger liver vældig op blandt de mange mandlige musikere. Gruppen består af single guitaristen Gitte Christensen, der er alderspræsident med sine 17 år, rytme guitaristen Kathe Sievert Hansen, som er eneste arbejdende medlem. Om dagen er hun på kontor. Ved bass guitaren finder vi Anne Thorboe, der omsætter alle de indtjente penge i moderne tøj, og bag trommerne sidder Karin Borre, hvis største ønske er at få håret til at gro hurtigere. De tre skolepiger samt kontoreleven håber, at et grammofonselskab vil få øjnene op for deres udseende og ørene op for deres musik.

Butterflies i Dagbladet Aktuelt

Den 19. november var det så Dagbladet Aktuelt´s tur til at havde et indlæg med de fire populære piger fra Roskilde:

I forbindelse med at der skal afholdes DM i pigtrådsmusik omtaler Dagbladet Aktuelt at, der er 8000 drenge og kun fire piger med i konkurrencen (pigegruppen The Bad Boys). Der er i det mindste endnu et pige- pop- orkester herhjemme, nemlig "The Butterflies". Det kommer fra Roskilde og starter i dag en turne i Jylland. Det skal derfor ikke være med ved DM.

The Butterflies er lige så langhåret som deres mandlige kolleger. Men medlemmerne har kønnere ben. Og de skjuler dem ikke, for de optræder meget lårkort. For at lokke husarerne ind ? Vi har  ikke husarer i Roskilde, svarer Anne Thorboe. Men hvis vi optrådte i cowboy- bukser, kunne vi let blive forvekslede med drengene, der siges ikke at være et hår bedre end os.

Anne går i 3. real. Det samme gør de to andre af hendes pigtrådsveninder Karin Borre og Gitte Christensen. De går oven i købet i samme klasse. fjerde medlem Kathe Sievert Hansen. Hun er kontorelev. Det samme vil Karin og Gitte være, Anne vil være laborant.

The Butterflies blev dannet i 1965, og har optrådt ca. 30 gange. Drengene kan godt lide os, men lige straks var pigerne ikke med os. De råbte "ud",- Hviner pigerne når i spiller ?,- Det gør de kun, når drengene spiller. vi har mere arbejdsro. Drengene hviner ikke men det sker, at de pifter for at give bifald.

De tre af pigerne er 16 år, mens Gitte er 17. De øver et øde sted i Tåstrup,- vores forældre vil ikke have den larm hjemme, fortæller Anne.

Turnéen som bliver omtalt i Dagbladet Aktuelt bringer Butterflies til Sønderjylland, Esbjerg, Horsens og Århus, før de vender hjem til roskilde egnen. Det var ikke sidste gang, at de fire sommerfugle var i Jylland for at optræde, allerede i marts 1967, var der bud efter dem igen. så også i Jylland kunne de lide de fire piger.

Den 26. november skulle Butterflies optræde i "Siesta" sammen med et af tidens store navne. The Lollipops, som senere skulle på en stor turne til America.

Efter et fantastisk år i 1966, som bragte Butterflies rundt i næsten hele landet, samt en smuttur til sverige og næsten 60 arrangementer her i Danmark, ved siden af deres skolegang. Men det skulle vise sig at det kun var begyndelsen, de næste år skulle vise sig at blive endnu mere travle.

Arrangementer i 1966

1966

08.01   Roskilde Ungdomsklub
29.01   Sct.Jørgens skole i Rosklide
03.02   Roskilde Ungdomsklub
21.02   Roskilde Ungdomsklub, konkurrence
26.02   D.U.I. huset i Roskilde
26.02   Roskilde Ungdomsklub (2 arrangementer på samme dag)
15.03   Himmelev Ungdomsklub
17.03   Slagteriskolen i Roskilde
19.03   Roskilde Ungdomsklub
22.03   Roskilde Ungdomsklub, for forældre
27.03   Fjordvilla i Roskilde
29.03   Sønderskolen i Køge
07.04   Fjordvilla i Roskilde
14.04   Roskilde Ungdomsklub
23.05   Gråbrødre skole i Roskilde
31.05   Byparken i Roskilde, ungdommens egen aften
12.06   Fjordvilla i Roskilde
17.06   Giraffen i København
19.06   Pärlan i Helsingborg
25.06   En klub i Tåstrup
26.06   Fjordvilla i Roskilde
06.07   Casino i Drammen i Norge
07.08   Fjordvilla i Roskilde
11.08   Fjordvilla i Roskilde
12.08   Roskildehallen
13.08   Hotel Postgaarden i Ringsted
20.08   Hotel Postgaarden i Ringsted
20.08   Krebshuset i Sorø
27.08   Strandhotellet i Korsør
27.08   Hotel Phønik i Skelskør
28.08   Strandhotellet i Korsør
28.08   Hotel Phønik i Skelskør
13.09   Herthadalen ved Lejre
17.09   Centralen i København
19.09   Roskilde Ungdomsklub
24.09   Hotel Postgaarden i Ringsted
24.09   Beat house i Slagelse
01.10   Teen-Club i Gladsaxe
01.10   Beat house i Slagelse
06.10   Slagteriskolen i Roskilde
08.10   "Hønsehuset" i Tåstrup
17.10   Roskilde Ungdomsklub
30.10   Vesterbro ungdomsgaard i København
06.11   Diskoteksklub i København
11.11   Sct.Jørgens skole i Roskilde
12.11   Centralen i København
12.11   Sundby Ungdomsklub i København
19.11   Toftlund i Sønderjylland
19.11   Ålbæk Hithouse ved Esbjerg
20.11   Barrit Kro ved Horsens
20.11   Sanders Kro i Virring ved Århus
20.11   Boom Dancing Center i Århus
22.11   Gråbrødre Skole, skolefest
26.11   Siesta i Glostrup, med Lollipops
09.12   Slagteriskolen i Roskilde
10.12   Studenterforeningen i København
17.12   Jystrup Forsamlingshus
18.12   Bi-Lidt- færgekroen i Frederikssund
27.12   Soldaterfest på Avedøre kasserne

60 arrangementer i 1966.

1967

Hvad med en gang lårkort pigtråd ?

Roskildes eneste pigepop- orkester, The Butterflies, skal til sommer tournere i Sverige og Norge.

Et af Danmarks få og Roskildes eneste pigepoporkester hedder "The Butterflies". Det består af fire søde unge piger, som i det år , de har spillet offentligt, er blevet ganske populære. Årsagen hertil er sikkert, at de- foruden at spille udmærket- optræder i super lårkorte nederdele- og det er jo noget de unge herre sætter stor pris på. "The Butterflies" har spillet mange steder omkring, i hele landet, for eksempel "Boom Center" i Århus og "Giraffen" i København, men for det meste spiller de i de sjællandske popklubber. Fjordvilla og Bondetinget 16 (Roskilde Ungdomsklub) er de steder hvor Butterflies optræder flittigst.

Øver på Skjoldnæsholm

De debuterede for et år siden i Roskilde Ungdomsklub og dengang var gruppens besætning som den er nu: single guitarist Gitte Christensen som er 17 år, rytme guitarist og sanger Kathe Sievert Hansen 16, bassisten hedder Anne Thorboe og er 16, mens den 17 årige dame ved trommerne hedder Karin Borre. Kathe sidder til dagligt på kontor i Roskilde, mens Gitte, Anne og Karin går i 3. real på Gråbrødre Skole.

Deres træningsforhold er ikke ligefrem de bedste, der kan opdrives. Når "Butterflies" skal øve hjemme, så er det ganske uden strøm på guitarerne. Men ellers har de en gang imellem lejlighed til at øve på Skjoldnæsholm Slot, hvor de låner det nøvendige larmende anlæg, og så "får den hele armen" så de gamle , æreværdige herregårds mure skælver.

I lighed med sidste år skal "The Butterflies" til sommer på turne i sverige og norge, så det skal blive spændende til den tid at se, hvor populære de bliver der.

Fire piger, der kan enes.

Fire veninder har dannet pigtrådsorkester, der turnerer landet rundt og har spillet i Sverige og Norge.

Hver weekend drager fire piger på 16 og 17 år af sted fra Roskilde iført lårkort og bevæbnet med trommer og guitarer. Det måtte narturligvis komme: et lårkort pigtrådsorkester. Det faldt meget naturligt. Men at det har holdt et år- og at der stadig ikke er tegn på splid mellem pigerne, er mere usædvanligt. Mange pigeorkestre er gået i stykker på grund af indbyrdes spektakler, jalousi og misundelse.

De fire piger, der stadig holder sammen er Gitte 17, Kathe 16, Anne 16 og Karin 17. De dyrker pigtråden med flid, og får mere ud af det end de fleste, når de  som pigtrådsorkesteret "Butterflies" turnerer i landet. Kathe sidder til dagligt på Roskilde kommunes kæmnerkontor, mens de tre andre går i 3. real på Gråbrødre Skole. De har været hjerteveninder i ti år. Derfor tror de ikke, at det bliver uvenskab, der ødelægger deres gruppe.

Når vi spiller sammen med de andre pigegrupper, er de netop misundelige på vores gode kammeratskab, fortæller Butterflies. Kammeratskabet er alfa og omega for os. Uden det var det aldrig gået.

Det hele startede, da Kathe skulle havde fjernet mandler. som trøst fik hun en guitar af sine forældre. Pigerne gik dengang i Roskilde Ungdomsklub, og da Kathe begyndte at klimpe på guitarer, ville de ande også være med. De lånte klubbens husorkester "The Minx´s" instrumenter- ikke altid til lige stor henrykkelse for drengene. Hjemme øvede Karin sig på puder og kaffekande, der gjorde det ud for trommer. Karin´s forældre stillede deres gildesal til rådighed for pigernes øvelser (det gik ikke stille for sig), og en overgang øvede de på godset Skjoldnæsholm.

De gik til spil og lærte det mest elementære. Resten lyttede de sig til på plader. De tiggede og tryglede om at få lov til at spille i klubben. Efter at de for et år siden debuterede, har de faktisk ikke haft en weekend fri. Der er bud efter dem fra klubber over hele landet.

Deres repertoire henter de hos de mandlige grupper. Kathe, der er forsanger har en meget dyb stemme, og så må repertoiret lægges derefter. De overvejede i starten, om det skulle være folkesang i stedet, men da deres beherskelse på guitar og trommer er bedre end sangstemmerne, blev det pigtråd.

De tidligere Belli-rivalerne- nu "Rangers" har endog skrevet en sang til dem, som skulle benyttes til en prøveplade. Forældrene syntes, det er sjovt. Veninderne sikkert også. De siger ikke noget- men de øver sig i smug i håb om at gøre "Butterflies" kunsten efter. At den lårkorte dragt virker lige så tiltrækkende som pigernes musikalske kunnen, lægger de ikke skjul på. De skal have nye dragter, som ikke bliver en centimeter længere end de gamle. Karin gør dog en undtagelse. Hun vil have lange bukser. Det er mest praktisk, når man sidder ved trommerne.

På skolen har man absolut ikke noget at klage over. sidste år var karaktererne ikke de bedste, og der fulgte bemærkninger med ved karakterbogen. Nu er karaktererne røget i vejret- og bemærkningerne har fået positivt fortegn.

Vi er nød til at gøre noget ved det. Ellers hedder det sig bare, at vi ikke har tid til at læse, fordi vi spiller, har pigerne besluttet. De går alle tre ud af skolen efter realeksamen. Anne vil være laborant, Gitte vil på kontor. Karin ved ikke rigtigt, hvad hun vil endnu. - Men det bliver såmænd nok også noget med kontor, mener hun.

Der er udsigter til en gentagelse af sidste sommers turne i Norge og Sverige. Foreløbig vil de se, hvor langt de kan nå uden at sætte hverken en mere sikker fremtid eller kammeratskabet over styr. De synes at det  vigtigste er, at de har det skægt.

Skoleinspektør P.V. Christensen passer på, at det hele ikke bare bliver pigtråd, men at pigerne passer skolen. Det er Karin og Gitte forrest og bagved sidder Anne. Skolen skulle passes selv om de rejste rundt i hele landet hver weekend (billed for oven)
(Udskrift fra Billed Bladet 10/3-67)

Tivolis Koncertsal

Den 5. juni 1967 deltog Butterflies i en stor velgørenheds koncert i Tivolis koncertsal. Preben Uglebjerg var aftens konferencier, og der deltog et hav af kendte mennesker og heriblandt Butterflies. Der kan nævnes Nina og Frederik, Cy, Maja og Robert, Jytte Abildstrøm og Buster Larsen. Ud over disse store navne var der også ballet, tattoo ved Helsingør garden, auktion og meget mere.

Børge Bilen

The Butterflies måtte sige nej til Børge bilen.

Pigegruppen "The Butterflies" fra Roskilde har fået det yderst smigrende tilbud at komme med på "Børge-Bilen´s" videre tur rundt i landet. Efter at de ved Børge- arrangementet på Fjordvilla i søndags havde spillet sig til en stor succes, spurgte "Børge´s" medarbejder Sten Lau pigerne om de kunne tænke sig at komme med og optræde på resten af tureen.

Pigerne har dog med stor ærgelse måtte sige nej tak, idet tre af dem har deres daglige arbejde at passe. Der er dog muglighed for at The Butterflies sender en repræsentant for gruppen med "Børge-Bilen". Det drejer sig om trommeslageren Karin Borre som endnu ikke er begyndt på sit arbejde og derfor har mulighed for at tage med på turen, der bl.a. går til Bornholm.
(8-8-67) 

Medborgerkursets afslutning.

Det er godt, vi ikke er på en vis anden skole.
- sagde borgmester Arthur Jacobsen, da han havde lyttet til det underholdende moment i medborgerkursets afslutning "The Butterflies"

De små 80 deltagere og lærere i Roskilde kommunes medborgerkursus afslutningsfest blev mødt med vilde rytmer, da de trådte ind i Sct .Jørgens skoles festsal. Pige-beat-orkesteret "The Butterflies" lod ingen tvivl om hvor man skulle henvende sig, og bormester Arthur Jacobsen priste sig i sin tale lykkelig over at festen ikke blev holdt på en vis anden skole, som måske ikke kunne tåle vibrationerne. Aftenen sluttede med dans til "The Butterflies" som imponerede med deres standard og fik mangen en herre til at glemme, at der egentlig var skruet lidt højt op for lyden.

Arrangementer i 1967

1967

14.01   Liseleje
18.01   Ungdomsklub i Albertslund
21.01   Hotel København i Hillerød
22.01   Rewentlowsparken på Lolland
22.01   Nørre Alslev Hotel på Falster
29.01   Moon-Club på Hotel Karise
04.02   Strandhotellet i Korsør
18.02   Tikøb Ungdomsskole i Espergærde
06.03   Giraffen i København
08.03   Haslev Gymnasium
Jyllandsturné
10.03   Nørre Saltum Forsamlingshus
11.03   Hjallerup Kro
11.03   Sdr. Kongsted Hotel
11.03   Vejgårdshallen i Ålborg

18.03   Bagger modeshow i Albertslund
01.04   Bagger modeshow i Albertslund
16.04   Fjordvilla i Roskilde
Jyllandsturné
21.04   Vedum forsamlingshus
21.04   Astrup Kro
21.04   Støvring Kro
21.04   Nørre Saltum forsamlingshus (4 steder samme dag)
22.04   Rest. Svanemøllen i Svendstrup
22.04   Lee Dancing på Brovst Hotel
23.04   Haubro Kro
23.04   Karoline Mælkepop i Vejle

27.05   Hotel København i Hillerød
27.05   Heat House i Helsingør
05.06   Tivolis Koncertsal
17.06   Teaterbygningen i Køge
05.08   Vallø Strandhotel
06.08   Fjordvilla i Roskilde
19.08   Mørkøv Kro
26.08   Hjemmeværnsgården i Slangerup
07.10   Birke-poppen i Birkerød
21.10   Ved Ung Dag i forum
16.11   Sct.Jørgens skole i Roskilde, medborgerkursus
?          Kongsholmskolen i Albertslund
16.12   In the Corner i Dragør   

1968

1968 startede med at trommeslager Karin Borre, forlod Butterflies af personlige grunde. Karin havde været med fra starten i 1965 da de fire piger dannede Butterflies. Her ses Karin i øvelokalet sammen med Anne.

Ny trommeslager

Butterflies stod nu og manglede en trommeslager, og hjælpen var ikke langt væk. Butterflies havde tidligere på Fjordvilla set "The Gang" der den aften havde en kvindelig trommeslager, som var trådt til da gruppens ordinære trommeslager, var faldet på sin knallert og havde fået en hjernerystelse, således at han ikke kunne spille. Mette Jensen som var trommeslager denne aften, var ikke deres normale trommeslager, men spillede guitar. Hun må havde imponeret pigerne fra Butterflies så meget, at de tog kontakt til hende for at få hende til at afløse Karin. Mette sagde ja, og blev således medlem af Butterflies.

Ny manager

Efter flere arrangementer i Januar og Februar, skete der virkeligt noget. Den 1. Marts fik Butterflies nemlig Eugen Tajmer som manager, og med denne velkendte mand inden for musikken, kom der virkelig gang i de mange jobs rundt om i landet, samt en smuttur til Sverige og senere et par pladeindspilninger. 

Fire musiksommerfugle, charmerende forårstegn

Som et forårstegn dukker fire sommerfugle op. De fire Roskilde-piger, Kathe, Anne, Mette og Gitte, har valgt navnet "Butterflies" til deres poporkester, som manager Eugen Tajmer har taget under sine vinger.

Foreløbig har han skaffet dem et halvt hundrede engagementer i forårets løb i Svenske ungdomsklubber. Også på hjemmefronten er interessen for "Butterflies" voksende. Folk har hørt, at de ikke alene ser godt ud, men at de også kan få god musik ud af deres instrumenter.

Pigerne har en gennemsnitsalder på 17 år og spiller fortrinsvis hitliste musik.

(B.T. 27. marts)

Popbal på Østerbro

Der er lagt op til det helt store popbal i Østerbrogården på lørdag (1968). Ingen ringere end Sir Henry and his Butlers skal spille. Man har desuden engageret pigegruppen Butterflies; en gruppe, der så afgjort er i rampelyset for tiden. Nu er der rift om de fire Roskilde-piger. Ikke blot herhjemme, men sandelig også i Sverige. Det var mit personlige første møde med de fire sommerfugle, og det må have gjort så stort et indtryk på mig, at jeg i dag er ved at skrive historien om Butterflies.

Pop-påske i stege

Naturligvis forstår også piger sig på pigtrådsmusik. Tvivlende sjæle kan overbevise sig om denne påstands rigtighed ved at sflægge et besøg på Hotel Skandinavien i Stege skærtorsdag, hvor den danske pigegruppe "Butterflies" kommer på besøg og samtidig indleder en påskeuge, der for Steges vedkommende ikke kommer til at skorte på popmusik.

 

"Butterflies"- sommerfugle- består af fire søde piger på 17-års alderen, men ikke nok med, at de er kønne- de kan også spille, endda så godt at de allerede i slutningen af denne måned skal indspille deres første plade. Desuden har orkesteret et godt navn i Sverige, hvor de sommeren igennem skal på besøge i flere svenske ungdomsgårde.

Pop-pigernes besøg i Stege sker i forbindelse med endnu et poporkesters besøg, de nye Københavns mestre "Faces".

(Sjællandsposten 10. april)

Pige - pop med succes

Fire Roskilde-piger har i den senere tid under navnet The Butterflies (sommerfuglene) fløjet landet rundt for at passe deres engagementer som et af Danmarks eneste pigepigtrådsorkester.

I går gik det løs i Ivar Rosenbergs studie, hvor kvartetten indspillede sin første plade for Sonet, med titlerne "I vores skøre sommerhus" og "Kom, Kom".

Butterflies modtages gennemgående positivt af publikum, skønt de er piger. Men hvis de ikke spiller ordentligt i løbet af deres 45 minutters program, ville de hurtigt blive hylet ud, hævder de. Hovedsageligt står hitlistenumre og soulmusik på repertoiret.

I denne uge investerer de i alt 25.000 kr. i en bil og forstærkeranlæg. Så håber de, at de unge mænd vil hjælpe dem med at slæbe grejet ved de forskellige engagementer. I øvrigt har de netop sagt nej til en måneds optræden i Italie og udsat det til næste år, fordi de først vil fuldende deres uddannelse.

Butterflies består af Mette Jensen, 16, skoleelev (skal i malerlære til efteråret), Gitte Christensen, 18, bankelev, Anne Thorboe, 17, laborant elev, og Kathe Sievert Hansen 18, kontorelev. Melodien "Lille sommerfugl" spiller de- trods deres navn- ikke. Det er ikke helt vores stil, siger de.

(B.T. 8. juni)

 

Vores skøre sommerhus

Gitte udtaler at "Butterflies" var meget glade for tilbudet om at indspille deres første plade, som foregik i en biograf sal i Vanløse. Valget af melodier til pladen havde pigerne ingen indflydelse på, og de sang kun på pladen, da musikken var indspillet i forvejen. Gitte husker tydeligt at Gustav Winckler kom forbi under indspilningen af : "Vores skøre sommerhus"- han udtalte at den ville blive et hit- men sådan skulle det desværre ikke gå.




Vores skøre sommerhus.

Den dag jeg fyldte 11 år
med hvide strømper og sløjfer i mit hår
der købte far et sommerhus
med grill og høns og mus
En ponny som vi kaldte Tom
sprang hen til mig hver gang jeg råbte kom
og søen var der geder i
Far har en gang fanget ti

I vores skøre sommerhus
der lever vi i sus og dus
vi drikker solskin dagen lang
mens vi nynner en sang
det er dejligt hver gang

Fortæl os lidt mer´
hvad skete der så ?
fortæl os lidt mer´
om det skøre sommerhus

Hvert år når det var dejligt vejr
tog vi til huset for at sole os der
vi dased´ i en liggestol
og drak af vind og sol
en dag jeg var til sommerfest
da mødte jeg en anden sommergæst
vi dansed´ sammen natten lang
han skråled´ med på vor sang

I vores skøre sommerhus
der lever vi i sus og dus
vi drikker solskin dagen lang
mens vi nynner en sang
det er dejligt hver gang

Hvad skete der så
ja årene gik
men hvad med din ven ?
ja hør nu blot her

Den dag jeg fyldte 18 år
med lårkort kjole og med myrter i mit hår
der blev vi gift og trods det var koldt
hvor tror i festen blev holdt

I vores skøre sommerhus
der lever vi i sus og dus
vi drikker solskin dagen lang
mens vi nynner en sang
det er dejligt hver gang

I vores skøre sommerhus
der lever vi sus og dus-
la.la.la
la.la.la.

http://uk.youtube.com/watch?v=ssqjSqhE-TY

Kom-Kom
(F.Hermans/J.Garvin/N.Lamber/Kim Holter)
1969

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, det er forbi

Den lyse nat, var lun og lang
jeg mødte dig, for første gang
vi løb på engen, hånd i hånd
og knytted´ kærlighedens bånd

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, der er forbi

Som´ren svinder, hurtigt bort
den lyse nat blev alt for kort
i sommernattens trylleri
da fandt vi livets melodi

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens, det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, der er forbi

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens, det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, der er forbi

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens, det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, det er forbi

Kom-Kom, nu er det sommer
lad os danse mens, det er sommer
vi er unge, vi er varme
lad os danse før, der er forbi


http://uk.youtube.com/watch?v=6V6AWTrDG3k

Mette i Søndags Aktuelt

Drengene danser topløse når pigerne spiller.

Det er den omvendte beat - verden, når pige - orkestret Butterflies er på scenen.
Her fortæller trommeslager Mette, der skal i malerlære, om en pige i beat.

Pige 16 år. Nyslagen realist. Vordende malerlærling (afløser faderen, som er ved at blive udlært på samme værksted). Bor i Dalby, tæt ved Haslev. Popmusiker. Slår på trommer i en af landets få pigegrupper.

Mette Jensen har tre kolleger. Alle er 18 år og henholdsvis laborant elev, kontorelev og bankelev.

Mette er blond, meget langhåret. Hun og de tre andre, der er fra Roskilde, kalder sig Butterflies.

Her er hendes beretning om hvordan hun blev trommeslager i Butterflies:

Jeg spillede guitar i et andet orkester, men det blev ikke rigtigt til noget. Min bror har også et orkester, og jeg fik lov til at prøve trommerne engang imellem. En aften skulle de spille i Roskilde. Trommeslageren styrtede med sin knallert, og fik hjernerystelse, og hans afløser ringede afbud i sidste øjeblik. De spurgte om jeg ville med, og det gik meget godt.

Butterflies hørte mig. De manglede en trommeslager og tilbød mig pladsen. Så gik jeg i gang for alvor.

Pigerne har en fordel.

Der er ikke ret hård konkurrence mellem pigeorkestre. Der er et andet temmelig kendt. Parrots, som vist nok er fra Århus. Vi bliver derfor modtaget pænt rundt omkring, og vi er ude hver eneste lørdag-søndag.

Foreløbig bruger jeg de penge, jeg tjener, til at betale udstyr med. Bliver der noget tilovers engang, kunne jeg godt tænke mig at købe en hest.

Hvordan kan spilleriet kombineres med skolen ?
Ikke så godt, men det er da gået. vi spiller i weekenderne, men når vi øver os, er der røget en aften, og så er det meget lidt jeg har læst.

Er det en fordel at være pige i pop ?
Ja, absolut. Publikum regner nok ikke med, at piger kan spille, og så bliver de glædelig overrasket, når de hører os. Vi får faktisk et par point i forskud, fordi vi er piger. Havde vi været drenge, havde publikum nok krævet bedre kvalitet.

Hvorfor er der så få piger i pop ?
Mange piger tror de bare kan spille på udseendet, og så nemt er det trodt alt ikke. Så holder de op, når den ikke går.

Ligeså gode som drengegrupperne.

Hvordan reagerer drengene, når i er ude ?
Vi har været ude for, at nogle drenge ville op på scenen og danse go-go. Topløs. Nå, det gør jo ikke så meget, når det er drenge, men det er da den omvendte verden.

Hvor gode er Butterflies sammenlignet med drengeoekestre ?
Jeg synes, vi snart kan være med i vognen. Vi ønsker at blive så gode, at vi kan sammenlignes med drengene, uden at man tænker på, at vi er piger. Det tror jeg også, vi er ved at blive.

Hvad siger din skole ?
Jeg tror slet ikke, de har opdaget det. Nogle af kammeraterne ved, at jeg spiller. Vi har spillet temmelig meget i København, og vi har fået en singleplade ud. Vi er glade for at spille. Vi synes det er sjovt, og så længe vi alle er under uddannelse, er det dumt at spille andet end for sjovt. Foreløbig skal jeg i lære som maler, jeg vil gerne engang være skiltemaler.
(Søndags Aktuelt 30. juni 1968)


Butterflies til Bornholm

Bornholm Tidende skrev den 1. juli: The Butterflies er en dygtig pigegruppe, der har hentet mange succeser. Nu kommer gruppe til Bornholm, for i morgen - i forbindelse med Nexø Boldklubs store pop arrangement med tre orkestre, go-go-piger, pladepremier m.m. i Brændegårdshaven - at bidrage til at skabe en virkelig god aften.

1000 fik stemplet baltegn.

Der var fuldt hus og knald fin stemning i aftes i Brændegårdshaven. Vi skal afholde os fra at "kåre" aftenens orkester, men blot fremhæve, at pigerne The Butterflies hævdede sig ualmindeligt godt i selskabet med de " hårde drenge" som Yes Indeed og Tommp P. Group.
(Bornholmeren 3.juli)

Få pigegrupper

En af de ganske få danske pigegrupper.
The Butterflies, der forleden var på Bornholm ved, at man ikke kan klare sig på udseendet alene.

Desværre for det danske pop og beatpublikum findes der kun ganske få pigegrupper. Vi er omkring 500 popgrupper i Danmark og fire til fem deraf er pigegrupper. Det er selvfølgelig en fordel for dem, at de er så få i antal, men det er kedeligt for publikum, at der så sjældent kan annonceres med en pigegruppe. Det lykkedes imidlertid for et par uger siden at få Roskilde orkesteret The Butterflies til Bornholm. Det var musikalsk umagen værd.

Stræber mod at blive professionelle.

Der ville nok have været flere pigegrupper i verden, hvis pigerne gjorde sig det klart, at man ikke kan klare sig på udseendet alene, siger gruppen til ungdomssiden. Det går nok et stykke tid, men i længden kræver folk musik af kvalitet.
Vi er blevet stærkt opreklamerede som lårkorte musikanter, da vi kom frem, men populariteten holder ikke længe, hvis man ikke ved hjælp af musikken kan holde navnet.
The Butterflies, der fortæller disse kloge ord, består af Anne Thorboe på bas, Kathe Sievert Hansen som håndterer rytmeguitaren og mikrofonen, Gitte Christensen singleguitar, og Mette Jensen på trommer. Sidstnævnte er lige blevet færdig med sin realeksamen og har kun været i gruppen siden december. De tre andre har været med fra starten for to et halvt år siden.
Butterflies er et amatørorkester med stræben mod de proffessionelle. - Vi skal først have en uddannelse, så der bliver noget at lave, når dette er forbi, og det vil vare mindst fire år endnu siger Kathe.

Når vi bliver 30.
Hvor længe har i tænkt jer at fortsætte? Ja det ved vi ikke, men du kan nok se, at det ikke vil være så smart at fortsætte hele livet. Når vi sådan bliver en 30 år gamle. Den er dum, fortæller de med en mine der siger, at det kan vel alle forstå.
Gruppen har lige udgivet den første plade, en decideret hitliste ting, siger man fra gruppens side. Titlen er på dansk "Vores skøre sommerhus" , der er tysk af oprindelse. Bagsiden er en engelsk - amerikansk traver, der har fået den danske titel "Kom - Kom" (kendt i Wencke Myhres version). Gitte siger, at pladen er i udpræget Five Tonnies og Donkeys stil. Vi spiller ellers melodier, der ligger langt fra hinanden i stil. Vi har både beat og blødere pop på vores repertoire.
Sverige er det eneste "udland" gruppen har optrådt i. Man har fra svensk side ønsket orkesteret flere gange, men det er ikke blevet til noget på grund af priserne, der er for lave, siger Kathe.

Selvlærte.
Er i ikke bare en lille smule kvindesagskvinder? Måske en smule, men det er ikke noget vi tænker særligt over, siger Anne.
Hvorfor findes der ikke flere pigegrupper, er det fordi drenge stoler mere på egne færdigheder? Mange piger tør nok ikke stå frem på en scene alene. En anden grund er, at der ingen kvindelige musikere er at tage af, hvis en gruppe mister et par medlemmer. Vi blev dannet ved, at vi var veninder og havde samme interesse for musik. Hvis en eller to af os ville sammensætte en gruppe, var det ganske sikkert ikke lykkedes, fortæller Kathe og Anne.
Ingen i gruppen har modtaget nogen form for musikalsk undervisning. De har "endnu ikke" som gruppen udtrykker det, været i radioen eller i TV, men håber det snart kommer.
Butterflies tror på deres nye plade og mener, at der er chance for at komme frem på den.
(Artikel fra Bornholms Tidende 20.juli)

Eugen Tajmer

En overgang var det særdeles populært med pigegrupper. Men det var kun i en periode. Til trods for den korte tid opstod der i Danmark flere pigegrupper, som dog for det meste var af meget ringe kaliber. Så forsvandt dette fænomen langsomt men sikkert ud af billedet.

Fire piger, Mette, Kathe, Gitte og Anne har sørget for, at pigerne atter kommer til sin ret. Tilsammen danner de pigegruppen The Butterflies.
De fire søde piger stammer fra Roskilde, hvor de indenfor et stykke tid har oparbejdet et godt og solidt repertoire, som netop er suppleret med to nye titler. Vores skøre sommerhus og Kom-Kom, to ting der danner deres nye udsendte debutplade.

Debutpladen er produceret af Gustav Winckler og udsendt på plademærket Sonet. Til trods for nul plader indtil denne her, har manager Eugen Tajmer oplyst, at orkesteret er et af de mest eftertragtede i hans stald. Det lover unægtelig godt for pigerne.

Butterflies har netop fået en kontrakt på en længere turne i sverige (blev ikke til noget), hvor de skal spille i de svenske ungdomsgårde. En stor chance for Butterflies, som dermed åbner mulighederne for et gennembrud i Sverige. Man har set talrige beviser for publikums måbelse, når pigerne er på scenen, men det skyldes både deres køn og overraskende gode musikalitet.

Meningen var ellers at "sommerfuglene" skulle indspille titlerne "Den fredløse" og "Frk. Johansson", men det venter man åbenbart med til senere.

Også i andre lande er man ved at få øje på Butterflies, blandt andet i Tyskland og Norge, hvor pigerne godt kan forvente en turne senere på året,

Anne, Mette, Kathe og Gitte er alle 17 til 18 år gamle, så fremtiden ligger lys og åben for dem.
(TOP POPS 6.juli)

Hjælpe - arrangementer

Hjælpe - arrangementer til fordel for Biafra:

De mange kunstnere glæder sig til at komme på fredag.

Den række af  kunstnere som har lovet at optræde i Skælskør Lystskov på fredag kl. 20 til fordel for de nødstedte Biafra børn, endda uden nogen form for honorar, glæder sig til at medvirke og håber på en så stor publikums tilstrømning, at der kan blive et overskud. Dette håb deler den lokale kreds af Biafra interesserede, som står bag arrangementet i samarbejde med Sjællands Tidende. Hjælp er der hårdt brug for i Biafra, hvor selv rotter og mus nu er efterspurgt som menneskeføde.

Det underholdningsprogram, der bydes på fredag aften er det største på disse egne i lange tider og omfatter:

Pigtrådsgruppen The Butterflies, sangerinden Tove Reinau, Peter Brothers, Flemming Arleth, Alvin Linnemann, Teeny kvartetten og showets hovednummer, en boksekamp mellem Tom Bogs og Hans Jørgen Jacobsen.

The Butterflies:

The Butterflies der er Danmarks bedste pige pigtrådsorkester, har indtil nu kun en enkelt grammofonplade på markedet, men flere vil snart følge efter, og pigerne har masser af arrangementer at se frem til.
De skal optræde i Stege, men deres manager Eugen Tajmer, har lovet at den populære gruppe nok skal "mellemlande" i Skælslør Lystskov.
(Sjællands Tidende 24. juni)

Miss Møn - 68.

Ved kåringen af "Miss Møn - 68" på fredag på hotel "Skandinavia" bliver der uafbrudt underholdning ved forskellige orkestre.
Foruden den populære TV - mand Palle Holgersen, der optræder som konferencier, medvirker tyvenes konge Tom Miller, der på en ubeskrivelig måde formår at frarøve publikum deres værdigenstande.

Der skal imidlertid også være lejlighed til at danse, og for de helt unge vil der derfor blive budt på cirka en times pigtrådsmusik ved pigegruppen "Butterflies", der flere gange har optrådt i Stege med stor succes. De fire piger er fra Roskilde og behandler deres instrumenter fortræffeligt. Dertil kommer, at de som regel påkalder stor opmærksomhed hos det mandlige publikum.
(Møns Tidende 24. juni) 

Spillende sommerfugle.

Spillende og syngende sommerfugle.

En af dansk pops få pigegrupper, Butterflies, indfanget i en fritime hjemme ved Roskilde Fjord.

De fire syngende og spillende sommerfugle er fra Roskilde. Selv om de - som Butterflies - har mange indbringende engagementer, ønsker ingen af dem at springe fra deres såkaldte borgelige erhverv.

Gitte Christensen 18 år, er bankelev. Kathe Sievert Hansen 18 år, kontorelev. Mette Jensen 16 år, skal til vinter være "arbejdsdreng", før hun går i lære som maler. Anne Thorboe 18 år, er laborant elev.

Selvfølgelig tror og håber de, at den dag kommer, hvor de tør vove springet over i de helt proffesionelle rækker. Og de træner flittigt hos deres musiklærer, Leif Petersen, en bror til Grethe Ingmann. Foreløbig går det strygende. Hver weekend er besat. I denne uge skal de optræde både i Stege og Skælskør, lørdag på Bornholm og søndag ved Ishøj Strand.
(Ekstra Bladet 25, juli.)

"Ikke spor forlovet"

Gitte, Kathe, Mette og Anne er ikke spor forlovet - "ikke spor". I pop - branchen skal man ikke binde sig for tidligt, mener de. Vil man frem, og har man et dagligt job ved siden af musikken, kan det være svært at finde tid til privatliv.

Sommerfuglene bor hos deres respektive forældre. Ledige studer udnyttes fortrinsvis til prøver.

Det med at klare sig på udseendet, fordi man er pige, går kun kort. Man stiller større krav til egen kunnen for at få en lang levetid inden for sjowbusiness.

Og Butterflies ønsker at blive - i hvert fald til de er "for gamle". Hvad vil det sige? Omkring 30 år. Så er det sket!

Den første plade (Vores skøre sommerhus og Kom-Kom) er produceret af Gustav Winckler og skulle gerne gi´ et skub fremad.
(Ekstra Bladet 25. juli)

Kammeratskabet er det primære.

Pigegrupper er usædvanlige i Danmark. Det har unægtelig gavnet Butterflies, der for et par sæsoner siden prøvede vingerne for første gang. Eugen Tajmer "opdagede" dem. Han lægger ikke skjul på, at han satser på deres muligheder.

Det skal ikke blive ved undervisning i sang og musik. De skal tillige lære at agere. Dette, at den unge gruppe endnu har meget at lære, forhindre nu ikke, at den allerede har noteret betydelig publikumssucceser både i Sverige og Danmark. Af og til med bifald, der truede med at vælte tribunen.

Selv tror de fire musikalske tøser, at deres indbyrdes kammeratskab er af alt afgørende betydning. Det startede gruppen. Skulle det glippe, bliver det forvel og tak.

(Ekstra Bladet 25. juli)

Poppens stjernehimmel?

Der er langt til poppens stjernehimmel. Meget langt. Det kræver hård træning og kvalitetsfornemmelse at nå derop. Hvis man er god, ryger man op på toppen, som et stjerneskud, hvis ikke, kommer man slet ikke ind i showbranchen. For publikum er blevet kvalitetsbevidst, og det er dem, der bestemmer hvem og hvor stjernerne skal være.

The Butterflies: Gitte Christensen, Anne Thorboe, Mette Jensen og Kathe Sievert Hansen, Roskildes bedste pigeorkester, kender den hårde konkurrence.

Men "sommerfuglene" spiller for at more sig og møde andre mennesker. De har fået lidt musikundervisning, men skal om kort tid alle gå hos en lære fra konservatoriet.

Gitte, Mette, Anne pg Kathe har holdt sammen i to et halvt år. De skændes aldrig og er de bedste veninder i verden. Men de kan alligevel komme lidt op og mundhugges, hvis en af dem har begået en fejl på scenen.

Hver weekend tilbringer de fire sommerfugle på tribuner landet over. Sidste weekend var de på Bornholm. Det er forskelligt fra sted til sted, hvad de får for deres musik - men det kan lige løbe rundt.
(Roskilde Tidende 1. august)

Betaler på "rugbrød".

Hver måmed betaler vi af på vores "folkevogns- rugbrød" og andet udstyr. Det koster jo også noget at have en manager. Vi har Tajmer. De penge er givet godt ud. Aldrig har vi haft så meget at bestille, som efter vi kom i hans "stald".

Han ordner al publicity, sender billeder og tekst ud, og han sørgede for vor første plade, den med "Kom - Kom" - Næh, det er rart at slippe for det besvær.

Er man omsværmet, når man er pige - pigtrådsmusiker? Ja, nogen gange lidt for meget. Forleden fik en af os en bajer af en mand på 70 år. Så lidt omsværmet er man altså! Mange gange er det heller ikke til at være i fred, når vi skal klæde os om. Vi bliver nærmest belejret. Det er det, man kalder at holde "fans".
(Roskilde Tidende)
Drengene smider tøjet.

The Butterflies spiller ikke så meget for pengenes skyld som for mordskabens. De synes, det er skægt, når drengene smider overdelen og danser go - go og nærmest stormer scenen efter et nummer. Pigerne står bare og kigger sig halvt ihjeld, men ingen sf sommerfuglene tror, de er misundelige.

Det er faktisk pigerne, der er de sødeste. Det skulle man måske ikke tro. Drengene er jo lidt tossede, når man kan få dem til at smide tøjet, bare fordi man giver den lidt ekstra gas!

Hvad tjener i på jeres engagementer? - Det løber rundt. Det er jo dyrt at anskaffe sig bil til transport og udstyr. Bare det at købe sig ekstraudstyr, kan lynhurtigt blive en ekstra belastning. Men vi klager ikke.
(Roskilde Tidende)

Vi holder sammen

Vi holder sammen - det er vor force.

The Butterflies, Roskilde pige-pigtrådsorkester, er alle under uddannelse, bruger fritiden til pigtråds arrangementer.

Hvor startede i jeres karriere? I Roskilde ungdomsklub. Dengang kunne vi næsten ikke spille. Det er jo gået lidt bedre siden. Efter vi har fået Tajmer, som "vor mand", er det gået støt fremad. Vi fik ham i marts, og det er lige før vi ikke kan overkomme alle de arrangementer, vi får tilbudt. Men vi elsker det.

Det gør vores forældre for øvrigt også. De synes, det er en sjov og meget fin idé. Men de mener alle, at vi ikke bør lade musikken tage overhånd.

Vi vil, som før sagt, først og fremmest satse på vor uddannelse. Inden for musikken har vi meget at lære endnu.
(udskrift af avisartikel) 

Dampark festen.

Det er et stort underholdningsprogram, klubben har stillet på benene. Som konferencier og leder af sceneunderholdningen kommer Volmer Sørensen og i underholdningsprogrammet deltager Grethe Sønck, den kvindelige popgruppe Butterflies og komikeren Chr. Arhoff. Desuden er der efter det officielle program dans til Sir Henry and his butlers og hyggemusikken står Thorvald Christensen for.

Haderslev pigegarde deltager som i de tidligere år i det store tattoo. Flyvevåbnet laver helikopteropvisning og i modsætning til de tidligere år laves redningsaktioner med jet-helikopteren på den indre dam.

Ved 22-tiden afsluttes festen med et kæmpe fyrværkeri, hvorefter der er dans.

(der kom 14.000 til dette arrangement)

Beat-piger i Engelstrup.

Butterflies pigerne havde ikke mindre end 15 forskellige arrangementer i august måned, så der var travlt. Gruppen kom rundt i næsten hele landet i denne måned. Der var bud efter dem i Slagelse, flere steder i Jylland, i Dyrehaven ved København, Stege og Karise.

Holbæk Amts Venstreblad havde følgende artikel i deres blad den 22.august:

Beat-piger i Engelstrup.
"Butterflies" i Beat House på søndag.

Den omvendte verden, et noget udsædvanligt syn kan opleves på søndag i Engelstrup forsamlingshus, idet det er den mandlige del af publikum, der står henført foran scenen, når Beat House åbner efter sommerferien.

Der bliver både noget for ører og øjne, når popgruppen "The Butterflies" er i aktion. Gruppen adskiller sig fra landets øvrige pigtrådsorkestre ved at have kvindelig besætning - som foruden at se godt ud håndterer det elektriske udstyr på bedste måde.

For ca. tre år siden kravlede de fire sommerfuglelarver ud af pupperne og begyndte så småt at flagre med vingerne. Siden er de fløjet højere og højere til vejrs og har fået deres gennembrud i år med masser af engagementer og udsendelse af deres første plade. De er ikke fire forsagte piger, der tager scenen i besiddelse, tværtom de er fulde af pep og charme og giver deres repertoire for fuld udblæsning.

(Avis artikel)

Pigeorkester til "Høve skov"

Den populære restaurant vil i den kommende tid gøre nyt underholdningsfremstød.

Direktionen i Pavillonen i Høve skov har nu besluttet at slå et ekstraslag for underholdningen fremover. Allerede i morgen aften lægges der ud med hitlisteorkesteret "Five Tonnys" og i tilgift underholder sangeren Eugen Tajmer, som efterhånden har opnået en stor popularitet med sit afvekslende program.

Hugo Hein bliver ikke alene om at underholde lørdag aften. Der medvirker nemlig et andet orkester, som ud over det musikalske også er noget for øjet. Det er Danmarks dejligste pigeorkester "Butterflies", som i disse dage høres jævnligt i radioen med den nye plade "Vores skøre sommerhus".

(Aktuelt)

Butterflies til Kalundborg

For anden gang i år får Kalundborg besøg af pige - popgruppen "The Butterflies". Det sker på lørdag i Tømmerup Forsamlingshus, de fire søde piger giver solistoptræden afvekslende med Kalundborg trioen "Bjørnebanden".

Butterflies gæstede for første gang Kalundborg i sommer på Kalundborg - dagen, hvor de fire piger spillede om søndagen ved tivoliet på havnen. Folk stimlede sammen, for det var virkelig en fryd for øjet og en lyst for øret at opleve gruppen.

Siden da er Butterflies rigtigt kommet i vælten. De opfylder store engagementer og har indspillet pladen "Vores skøre sommerhus".

Butterflies ser både godt ud, og kan samtidigt rent musikalsk stå mål med de fleste af deres mandlige kolleger. Sjovt er det i hvert fald til en forandring at se piger på scenen.

(Kalundborg Folkeblad 19. september)

Skriger drengene?

Skriger drengene, når i optræder? Dette "vittige" spørgsmål har Danmarks bedste pigegruppe "The Butterflies", hørt til bevistløshed.

Nej, drengene opfører sig som regel ganske normalt, siger Anne, Mette, Gitte og Kathe. En gang imellem har de måtte stikke en for nærgående ungersvend én på skrinet, men det hører til sjældenhederne. Pigerne blandt publikum er også yderst søde - og ikke spor jaloux, som man kan tro.

Popgruppe livet er jo undertiden noget af et hundeliv, som man ikke rigtigt mener, man kan byde damer, men Butterflies ta´r let og naturligt på besværlighederne med manglende eller dårlige omklædningsrum, dårlige sceneforhold og endnu dårlige forhold at komme ind og ud med sine instrumenter. Det vænner man sig til.

Til gengæld kan Butterflies hver gang hæve betydeligt større gager end de fleste drengegrupper på samme popularitsplan - og det, skønt de kun optræder 2-3 kvarter, mens drengene må slide i det en hel aften.

Tre af dem har kørekort og skiftes til at køre bilen. De klarer sig helt uden road - manager. Ingen af dem er særlig meget forlovet.

Er der aldrig drenge ved sceneudgangen, som godt vil med hjem bagefter - ligesom der er piger, der godt vil med drengemusikerne hjem?

Ikke ret tit! Men somme tider kan nogle finde på at springe op på scenen til os og lege go - go - danser. Det er meget skægt!

Kritikken er som regel også god ved Butterflies. Man kunne forvente uvenlig indstilling blandt anmelderne over for en PIGE - gruppe. Men nej!

Butterflies afviser alle de "men", man kunne stille ved fire piger, der har trængt sig ind på et af mandfolkene ellers behersket område.

(Vi Unge, november 1968)

Sommerfugle er sagen!

Sommerfugle er sagen..!

Jo - sommerfugle er stadig væk i vinden, selv om Ludvig Brandstrups og Aksel Andresens "Lille sommerfugl" anno 1921 efter sin sensationelle genopstående sommeren 1968 på den danske hitliste, formodentlig nu atter kan hvile sine vinger nogle år i ubemærkethed.

For The Butterflies er en dansk pigegruppe, der ser ud til at være kommer for at blive i denne branche, hvor det er så svært for pigerne at gøre sig gældende - i hvert fald gruppevis.

Pigerne synger nu for pladeproducer, Gustav Winckler, om "Vores skøre sommerhus" og "Kom, Kom" - og det lyder slet ikke så skørt!

(Avis artikel)

Dianalund Hotel

Butterflies sidste arrangement i 1968 bragte dem til Dianalund Hotel, og afsluttede et år som på mange måder har været en stor oplevelse for de fire piger fra Roskilde.

De har rejst land og rige rundt, og været i næsten alle afkroge af landet, spillet på store steder som Fyns Tivoli, Laredo på Bakken i Dyrehaven og ikke at forglemme, Fjordvilla i Roskilde.

Det er også blevet til deres første pladeindspilning, og det skulle vise sig at året 1969 skulle blive endnu mere travlt end 1968, hvor gruppen spillede til mere end 80 arrangementer. Det skulle vise sig, at der også i 1969 skulle komme en ny plade fra Butterflies.

Arrangementer i 1968

1968

6.1      Parkskolen i Tåstrup
7.1      Fjordvilla i Roskilde
21.1    En skole i Hørsholm
17.2    Herlufsholmhallen i Næstved
24.2    Parkskolen i Tåstrup
24.2    På "Industrien" i Helsingør
25.2    Restaurant "Skydevænget" i Stege
1.3      En ungdomsklub i Hvidovre
10.3    Diskotek Færgekroen i Frederikssund
22.3    Fjordvilla i Roskilde
30.3    Drive In bar i Vallensbæk
4.4      Ungdomsklub i Njalsgade på Amager
4.4      Mørkøv Kro i Mørkøv
5.4      Nimb i København
6.4      Den gamle statsskole i Birkerød
6.4      På Østerbrogården, Blegdamsvej i København
11.4    Hotel Skandinavia i Stege
20.4    Vilsundhallen, Vildsund i Jylland
11.5    Hillested ved Maribo
18.5    Boom Dancing i Århus
22.5    Sorøhallen i Sorø
25.5    Star-pop i Nakskov
25.5    Hotel Skandinavia i Stege
8.6      Gand Hotel i Frederiksværk
20.6    Rungsted skole i Hørsholm
25.6    Brønderslevhallen i Brønderslev
30.6    Havnepladsen i Tivoli i Middelfart
2.7      Brændegaardshaven på Bornholm
13.7    Svinningehallen i Gislinge
14.7    Steffensens Tivoli i Kalundborg
19.7    Ankers Tivoli i Frederikssund (på halvøen)
20.7    Tyrolerlandsbyen i Vejle
20.7    Fyens Tivoli - friluftscenen, m/Nelly Jane
21.7    Fyens Tivoli - friluftscenen, m/Nelly Jane
26.7    Skælskør Lystskov
26.7    Hotel Skandinavia i Stege
27.7    Hallerupklippen i Neksø på Bornholm
28.7    Ishøj Strand
3.8      Danseteltet i et Tivoli i Slagelse
6.8      Damparkfesten Haderslev
9.8      Festpladsen i Ballerup
10.8    I box 73 i Århus
10.8    Teen-Club i Rodskov i Jylland
10.8    En pop klub i Odder i Jylland
11.8    Danseteltet i Kastrup
17.8    Laredo på Bakken i Dyrehaven, København
19.8    Fjordvilla i Roskilde
22.8    Festpladsen i Brøndbyerne
22.8    Hotel Skandinavia i Stege
23.8    Ankers Tivoli i Herfølge
24.8    Hotel Karise
25.8    Engelstrup Forsamlingshus
31.8    Kastrup Boldklubs Idrætsplads
6.9      Til Troldefesten i Vejenhallen
7.9      På Moulin Rouge i Slagelse
7.9      Roskildehallen
8.9      Studenterforeningen i København
14.9    Mørkøvhallen ved Kalundborg
14.9    P-Huset i Næstved
15.9    Hotel Skandinavia i Stege
21.9    Tømmerup Forsamlingshus
21.9    Pavillionen i Høve skov, Asnæs
22.9    Fredsskoven i Bogense
12.10  Hotel Sorø
20.10  Reventlowsparken med Savage Rose
25.10  Anlægspavillionen i Slagelse
25.10  "Kludeskolen" i Ellinge Lyng
26.10  Asminderødskolen i Fredensborg
2.11    Åruphallen på Fyn
2.11    Restaurant Ørsted på Langeland
3.11    Box 73 i Århus
8.11    Valdemarsskolens Aula i Ringsted
9.11    Valdemarsskolens Aula i Ringsted
23.11  Up to date, Teenpop i Århus
24.11  Moulin Rouge i Slagelse
30.11  Restaurant Grønningen- Helsingborg i Sverige
1.12    Ålborghallen til Julemesse
8.12    Reventlowsparken på Lolland
13.12  Sønderkærskolen i Hvidovre
27.12  Dianalund Hotel

Til Færøerne i 10 dage.

Turneen til Færøerne beskrives af Gitte således:

Eugen Tajmer havde fået arrangeret denne turné for os (Butterflies) med et flot honorar, samt alt betalt med fly og indlogering. Heraf skulle Tajmer havde de 20% og resten gik til os fire piger, der havde haft en utrolig dejlig oplevelse på turen.

Vi var jo jobbende (elever) på det tidspunkt, og der var ikke ferie dertil. Jeg var dog heldig, at Landmandsbanken gav mig en uge til turen. Andre i gruppen måtte selv betale og vi delte udgiften mellem os.

Vi blev modtaget utrolgt godt af publikum - vi følte os næsten som The Beatles, når der blev skreget vildt under koncerterne. Vi spillede på forskelige øer og i alt blev det til 11 koncerter. Der var udstillet billeder af os hos den lokale fotohandler i Vestmanna, hvor vi boede.

Vi var privat indlogeret hos vores manager der - Hanna og hans hustru. Jeg husker tydeligt radioavisen hver morgen under morgenmaden, hvor der blev proklameret hvor Butterflies spillede den pågældende aften. Dette var vi jo ikke vandt til, og vi nød vores popolaritet. Alle måltider blev serveret i deres hjem, som var ganske fint. Vi var dog noget bekymret for, om der kom klipfisk på bordet - som vi så hang til tørre udenfor indgangsdøren. Jeg mindes, at vi slap for denne spise.

Vi var indimellem lidt nervøse ved at køre rundt i fjeldene med den megen sne og de dybe skrænter, som vi kunne se ned på. Vi havde fast chauffør, som vi var meget glade for. Jeg husker ikke længere navnet på ham.

Vi var noget betuttede, da vi skulle have vores bagage udleveret i lufthavnen. Vores guitarer og sanganlæg var ikke med flyet - dette var ved en fejl ekspederet til Island. Så de første dage måtte vi klare os på lånt grej fra Færøske musikere.

Vort honorar blev udleveret den sidste dag i 10 kroners sedler. Blandet færøske og danske, men værdien var den samme. Vi havde noget af en tælleopgave, og delte kontanterne mellem os på hjemtransporten.

(fortalt af Gitte 2007)

Sådan bli´r en plade til.

Med i studiet under indspilningen af The Butterflies nyeste singleplade.

Hvad er processen bag en grammofonplade? Det er et spørgsmål, som sikkert er blevet stillet mange gange - især i denne hitliste - tid. Man hører mangt og meget om, hvordan man i pladestudierne kan udrette rene mirakler, bl.a. få selv den mest rustne og umulige stemme til at lyde, som var den engleklang.

For at søge at belyse dette spørgsmål har vi ( Fyens Tidende) aflagt en visit i pladeselskabet Metronomes studier på Vibevej i København, hvor vi overværede indspilningerne af pigegruppen "The Butterflies" næste singleplade "Kom igen til mig" / "Hvis nu sandheden skal frem". Førstnævnte melodi er hentet fra den tyske hitliste, mens sidstnævnte er af svensk afstamning. Begge numre er oversat af den unge studieassistent og tekstforfatter Niels Gythfeldt, der i øvrigt medvirkede ved indspilningerne.

Vi mødte op i studiet kl. 9, hvor man allerede var klar til at gå i gang med e første indspilninger under ledelse af den unge producer Leif Petersen, der studere musik ved Universitetet i København. Den tekniske side af sagen ledes af studiechef Birger Swan og assistenten Niels Gythfeldt. Der optages på en otte - spors båndmaskine med rækkefølge spor 1-8.

Studiet er et stort firkantet rum, hvor eneste faste inventar er et flygel og et Hammonorgel. I det ene hjørne, tre - fire meter over gulvet, er kontrolrummet placeret. Herfra dirigerer Birger Swan optagelserne.

For at undgå støj fra f.eks. trommer i de mikrofoner der skal optage guitar, bliver studierummet delt op i små rum med lydtætte vægge. I et rum bliver de instrumenter, der skal optages på spor 1 placeret. Det var i dette tilfælde el - bas, maracas og bongos. I et andet rum anbringes instrumenterne til spor 2 - ved denne lejlighed trommer og tamburin. På spor tre optages rytmeguitar, på spor fire klaver og vibrafon, på spor fem korstemmer fra Gitte, Anne, Mette, Kathe og orgel, på spor seks korstemmer alene, på spor syv solosang og på spor otte blæsere.

Indspilningerne til de seks første spor var færdige omkring kl. 12, - bunden var lagt, og det hele var nu gjort klar til Butterflies ´forsanger Kathe, der skulle indsynge førstestemme, melodistemmen. 

Hvis nu sandheden skal frem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis nu sandheden skal frem

Små hem´ligheder har vi alle
det har du og jeg
du spørger hvad jeg tænker på
når du går tur med mig
jeg rødmer blot og hvisker at
jeg tror du også ved, at jeg inders inde
bær´ vi på, den samme hem´lighed

Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg holder af
nu kan jeg ikke vente mere
jeg siger som det er
Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg tænker på
så gi´mig nu dit ja
og sig at det skal bli´os to

En dag skal vi nok giftes
for det må da ske engang
for det bli´r bare værre
hvis hvor venten bli´r for lang
men fri du først og hvis det skulle
blive som du sa´
så synger jeg en sang
som jeg har øvet på hver dag

Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg holder af
nu kan jeg ikke vente mer´
jeg siger som det er
Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg tænker på
så gi´mig nu det ja
og sig at det skal bli´os to

Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg holder af
nu kan jeg ikke vente mer´
jeg siger som det er
Hvis nu sandheden skal frem
så er det dig jeg tænker på så gi´mig nu dit ja
og sig at det skal bli´os to

http://uk.youtube.com/watch?v=El3pprNe_OM

Kom igen til mig

Lørdag nat da drømte jeg
den drøm jeg drømmer mest
om den gang da du og jeg var sammen
det står nu for mig
som det var alletiders fest
og jeg ber´
gør den igen til virk´lighed

Kom igen til mig
kom igen tilbage
lad dit hjerte bestemme
det er kun hos mig
du har hjemme

Søndag morgen vågned´jeg
og spurgte efter dig
glemte helt - at du var rejst din vej
nu er drømmen alt jeg har
der minder mig om dig
og jeg ber´
gør den igen til virk´lighed

Kom igen til mig
kom igen tilbage
lad dit hjerte bestemme
det er kun hos mig
at du har hjemme

Kom igen til mg
kom igen tilbage
lad dit hjerte bestemme
det er kun hos mig
du har hjemme
det er kun hos mig
du har hjemme

http://uk.youtube.com/watch?v=PF7bA2shwiQ

Nr. tolv på Dansktoppen.

Butterflies blev nr. tolv på Dansktoppen.

Den 18 - årige malerlærling Mette Jensen fra Dalby, der spiller trommer i pigepopgruppen "The Butterflies" debuterede i går på Dansktoppen med deres singleplade "Hvis nu sandheden skal frem", som blev placeret som nummer 12, hvilket vil sige, at gruppen ikke kan komme blandt de ti bedste ved senere forsøg med samme plade. Hver plade får nemlig kun en chance for placering.

De fire pigers plade er ikke indspillet af pigerne selv, men af studiemusikere, således at pigerne kun har lagt stemmer til.

Vi har spurgt pigerne, hvordan det føles at høre sin egen plade uden selv at have håndteret instrumenterne.

Det er en lidt flov fornemmelse, siger Gitte, Kathe, Anne og Mette i kor, men i øjeblikket træner vi ihærdigt med at få indøvet melodien, så vi kan spille den ved vore arrangementer. I dag har vi f.eks. trænet hos Mette, og vi synes alle, at vi er lige ved at have den! - Fører i ikke piblikum bag lyset? Det kan man godt sige, men alligevel håber vi at indhente noget af det forsømte. I øvrigt er det ikke første gang vi indspiller. Den første var "Vores skøre sommerhus" og "Kom - Kom".

Er i skuffede over, at i ikke blev placeret blandt de ti bedste? Det er vi meget skuffet over, men vi regner med at vi kommer igen, hvis pladeselskabet tør investere penge i os - og det afhænger denne plades succes af.
(Næstved Tidende 17. marts)

Fjordvilla lukker!

Beat - ballerne på Fjordvilla, holder op nu.

Skærtorsdag aften var det sidste gang i et stykke tid, man kunne overvære et beat - bal på Fjordvilla i Roskilde, et af Sjællands største pop - centre.

På Fjordvilla holdes sædvanlig beat - bal hver søndag, men det er slut nu. Grunden er, at tilslutningen er for lille. Man vil nu forsøgsvis lukke i et stykke tid og så se, om interessen skulle stige senere.

Skærtorsdag var aftenens vært Eugen Tajmer, der for tiden er placeret på dansk - toppen. Hans program bestod af ikke mindre end fire orkestre, nemlig tre danske og et engelsk. De danske orkestre var Dick and Freddies Loving, Tommy P., der har en forestående Englands tur på programmet, samt den dygtige pige - gruppe Butterflies. Sommerfuglene er netop hjemvendt fra en vellykket turné på Færøerne. Top - orkestret Red Squares optrådte i en time med selvkomponerede numre.

(Roskilde Dagblad 5. april)

Pinse festival 69

Pinse festival 69 i Maribo Hallen.

Non - stop - underholdning og kåring af "Miss Maribo".

Aftenen starter med stjerne - solisten Ulla Pia, der som bekendt var Grand Prix vinder i Danmark i 1966. Hun har tidligere gæstet landsdelen som hovedattraktionen i Dirch Passer showene.

En af de to underholdende grupper, er Roskilde pige - beat - gruppen "The Butterflies", der er Danmarks bedste pigeorkester, som tidligere har haft deres plade på dansk toppen. De har tidligere været på turné til Færøerne.

De unge damer vil aftenen igennem blive afløst af orkesteret "Family five", der gør sig i underholdning på et alsidigt og morsomt plan for alle aldersgrupper.
(Ny Dag 17. maj)

Butterflies og Gustav Winckler til Rødvig fest.

Man har nu fastsat tidspunktet for Rødvigs havnefest, der skal holdes den 11. til 13. juli. Turistforeningerne er igen i år arrangør.

Foreløbig ligger det fast, at pigeorkesteret "Butterflies" kommer til festen. Så der bliver noget for både øjet og øret. Man har også engageret parodisten Svend Bjerre, den folkekære Gustav Winckler, Bent Werther og onkel John, der skal underholde børnene.

Festarrangørerne har dog endnu et par overraskelser i baghånden, idet der i øjeblikket forhandles om at få vandskishow og nogle frømænd med i underholdningsprogrammet.
(Dagbladet Køge 6, juni)

Butterflies siger nej tak!

Butterflies siger nej tak til 6-cifrede fristelser.

Roskildes "sommerfugle" vil have den borgerlige uddannelse færdig, men tager dog på turné - i telt.

Skal - skal ikke? De fire "sommerfugle" fra Roskilde, Kathe, Gitte, Anne og Mette, talte ikke længe på knapperne, skønt fristelsen var stor. De sagde nej tak.

Spørgsmålet var, om gruppen Butterflies skulle kastes ud i den professionelle konkurrence. Israel lokkede med et tre måneders tilbud på over 100.000 kroner, en italiensk natklub, en variete i London, en turne på Grønland og endnu et par fristende kontrakter lå lige i kølvandet.

Men vi vil ha vor uddannelse i orden først - altså inden for vore borgerlige erhverv, siger sommerfuglene.

Mette på 17 er først færdig i 72. Hun skal være maler. Kathe, på skattekontor, Gitte ansat i en bank, og Anne, laborant, er langt nærmere målet. Men de er enige om at vente på den to år yngre Mette.

(Ekstra Bladet)

Saltsyre i øjet.

Butterflies anvender sommerferien til at spille og synge i Danmark. Under opholdet på Bornholm bor de i telt, og de trænede i går i den ædle campingkunst - uden at opgive planen.

Bankdamen, der sidder på den fælles kasse, formaner til fortsatte investeringer. Skønt man allerede har "anbragt" mindst 40.000 kroner i bil, forstærkeranlæg og instrumenter.

Vi sparer en masse ved at have telt med, fortæller Gitte, og så oplever man naturen på vejen.

Fire yndige piger i et telt kunne dog give anledning til uenighed m.m.? Vi har været veninder i 10 år, så vi klarer nok også sommeren med.

Det her med herre og kissemisseri synes heller ikke at indtage en væsentlig plads i de unge pigers liv.

(Ekstra Bladet)

15.000 til høstfest.

15.000 til høstfest i strålende sommervejr.

Butterflies spillede i går den 10. august i Anlægget i Stubbekøbing, hvor stemningen og humøret var højt.

De fire piger fra Roskilde fik igen stort bifald, for deres fantastiske show, og de beviste igen, at de er den bedste pigegruppe herhjemme.

(Lolland - Falster Folketidende)

Butterflies på Søpavillonen.

I andledningen af ejerskiftet på Søpavillionen i Rødby Havn arrangeres lørdag festaften, hvor første indslag på programmet bliver pigeorkesteret "Butterflies", der netop har været på turné Danmark rundt.

(Lolland - Falster Folketidende 2. oktober)

Sjov i Høve skov.

Reataurant "Høve skov" har for nærmeste fremtid planlagt et festligt program med mange sjove og spændende indslag. Man lægger ud torsdag den 16. oktober med det populære pigeorkester "Butterflies". Det bliver en aften, der nok skal samle mange, og hvor der sikkert bliver rig lejlighed til at få rørt benmusklerne.

(Holbæk Amts Venstreblad 14. oktober)

Slut på året 1969.

Året 1969 er ved at rinde ud og det har været et meget travlt år for de fire piger fra Butterflies, der ud over en 10 dages tur til Færøerne og udsendelse af deres anden plade som deres højdepunkter. Det blev til ikke mindre end 75 forskellige arrangementer rundt om i landet, der bragte de fire piger til næsten alle egne af Danmark. Der var store og små arrangementer, men de blev alle udført med en stor glæde.

(Ole Blom)

Arrangementer i 1969.

1969.

3.1    Søllested på Lolland
1.2    Rest. Øested i Rudkjøbing på Langeland
5.2    Haderslev
6.2    Rosjan i Thorshavn
7.2    Vestmanna Bio
8.2    Vestmanna Bio
9.2    Glyvrar Bio Østersø
10.2  Slònleikarhusit i Thorshavn
11.2  Gleimur i Midvágar på Vágar
11.2  Dimmalætting
12.2  Sjòleikarhùsit i Thorshavn
13.2  Vestmanna Bio
14.2  Klubbin i Tvøroyri
15.2  Vestmanna Bio
1.3    St. Merløse
8.3    Ungdomsklub i Store Krog på Amager
22.3  Stenum ved Brønderslev
29.3  Hejlsminde Badehotel
29.3  Rest. Ørsted i Rudkjøbing på Langeland
3.4    Fjordvilla i Roskilde
5.4    Slimminge Kro
5.4    Mørkøv Kro
7.4    Søllested på Lolland
7.4    Hotel Skandinavien i Stege
19.4  Tivoli i Brønshøj
20.4  Tivoli i Brønshøj
25.4  Boestofteskolen ved St. Heddinge
26.4  Tivoli på Nørrebro
1.5    Grønnehavehus i Nykøbing Sjælland
2.5    Tivoli på Kastrup Strand
4.5    Skovlunde
15.5  Høve Skov
15.5  Tivoli i Nysted på Lolland
16.5  Tivoli på Grønningen Helsingør
17.5  Fyns Tivoli
24.5  Maribo Hallen
26.5  Tivoli i Frederiksværk
31.5  Børnehjælpsdag i Holbæk
1.6    Byfest i Søllested
7.6    Tivoli i Kastrup
7.6    Tivoli i Stenlille
18.6  Rest. Axelhus i Næstved
21.6  Danseteltet i St. Merløse
22.6  Tivoli i Maribo
26.7  På Nørreris i Randers
27.7  På Nørreris i Randers
28.6  I Tivoli på Horne på Fyn
29.6  Tivoliparken i Jægerspris
29.6  Vordingborg
1.7    Brændegaardshaven på Bornholm
5.7    Orø
6.7    Nykøbing F.
12.7  Hundested
13.7  Rørvig
15.7  Friluftsscenen på Bakken - Klampenborg
17.7  Friluftsscenen på Bakken - Klampenborg
19.7  Skørping Kro
20.7  Kulhuse Havn
26.7  Havnsø Havn
26.7  Hotel Skandinavien i Stege
1.8    Nykøbing Sj. - Tivoli
2.8    Tivoli i Faxe - byfest
3.8    Ulstrup Slot
10.8  Anlægget i Stubbekøbing
16.8  Kroen i Nysted
23.8  Birkerød Statsskole
30.8  Byfest i Næstved
14.9  Grand Hotel i Kalundborg
4.10  Kippinge Centralskole
4.10  Søpavillonen, Rødby Havn
16.10Høve Skov
1.11  Rest. Ørsted i Rudkjøbing på Langeland
4.11  Århusgade Remisse i København
22.11 Klitkroen, Fjand i Jylland
6.12  St. Merløse

Sidste år med Butterflies

1970 skulle vise sig at blive det sidste år hvor Butterflies spillede sammen, det blev til 35 arrangementer i dette år, inden de besluttede sig for at stoppe mens legen var god.

Det blev til en sidste optræden i Fjordvilla, hvor de havde haft så mange gode oplevelser sammen.

I marts måned skulle det endelig lykkes Butterflies at optræde i dansk fjernsyn. I udsendelsen "En ret 2 vrang" med Otto Leisner, var Kathe Sievert Hansen en af de deltagere som skulle gættes. Senere i samme udsendelse sang og spillede Butterflies "Kom - Kom".

Butterflies til majfest.

Butterflies til majfest i Tivoli - Friheden.

Underholdningen til festen bliver med Grete Sønck som synger et populært repertoire, og fod den beat - glade ungdom spiller pigeorkesteret "Butterflies", der er både værd at se og høre på. Det er fire friske piger, der har taget alle ved deres charme og deres livssprudlende musik. De lagde ud for fem år siden.men deres vej er for længst gået over både radio og fjernsyn, og de har ved flere lejligheder spillet i Århus.

(Demokraten)

Butterflies underholder ved grundlovsfest.

Man må lade Palli, at han aldrig sparer på solister ved den store årlige grundlovsfest i Holstebro. Også denne gang møder Palli med et flot solistprogram. Den store forlystelsespark åbner allerede i aften, men i morgen på selve grundlovsdagen, folder det store program sig rigtig ud.

Fredag underholder Keld og the Donkeys, de landskendte grammofonstjerner. Lørdag gæstes festpladsen af The Butterflies, en kvartet af søde unge piger, som synger og traller, så det står efter, og søndag, den sidste dag hvor Pallis Tivoli har åben i Holstebro, underholder sangeren Bjørn Tidmand.

(Jysk Aktuelt Ringkøbing Amt 4. juni)

Piger skal der til -

Piger skal der til -

"Piger skal der til...", og det kommer der også ved årets fest i Fakse. Det bliver den kendte pigepigtrådagruppe "The Butterflies". Trommeslageren Mette fra Dalby, en halv snes kilometer fra Fakse, så hun har sikkert mange fans med sig ved dette arrangement.

Butterflies er uhyre populære først og fremmest fordi det er fire søde og dejlige piger, de optræder i elegante kostumer, en virkelig fryd for både øje og øren.

Pigerne gjorde sig særdeles gunstigt bemærket ved en 10 dages turné på Færøerne, hvor de optrådte 11 forskellige steder.

(Næstved Tidende 31. juli)

Solistparade i Toreby Hallen

I aften starter Toreby Sogns Gymnastikforening deres store sommerfestival omkring den nye Toreby hal.

Om aftenen er der kæmpe bal i den nye hal hvor mange solister kommer på scenen. Pigeorkesteret "Butterflies" vil spille flere af deres kendte grammofonplade numre.

(Lolland - Falster Folketidende 13. august)


Butterflies næst sidste arrangement foregik på Gandrup Kro.

Butterflies sidste arrangement.

Butterflies sidste arrangement i 1970, som afsluttede deres næsten fem år lange karriere, blev afholdt på Margrethes Hotel i Gadbjerg ved Vejle.

Gruppen skulle igen opstå for en kort periode i 1990´erne.

Her ses Anne, Karin, Gitte og Kathe som startede det hele.

Arrangementer i 1970

1970:

4.1      Fjordvilla i Roskilde
14.1    Søpavillionen i Fredensborg
19.3    En ret og 2 vrang på TV
2.4      Høve Skov
4.4      Endeslev Forsamlingshus
18.4    Tølløse Hallen
23.4    Bøvling Forsamlingshus
24.4    Kysthotellet, Hejlsminde
25.4    Hotel Skandinavia i Stege
26.4    Pallis Tivoli i Århus
1.5      Hotel Kikkenborg i Bramminge
2.5      Victoriabad, Kelstrup Strand
3.5      Kjærs Tivoli v/ Sønderjyllandshallen i Åbenrå
9.5      Otterup Hallen - Fyn
16.5    Verninge, Krohave
30.5    Fyns Tivoli
30.5    Verninge, Krohave
31.5    Bov ved Padborg
6.6      Pallis Tivoli, Hedehusene
6.6      Laasby Kro
7.6      Rolands Tivoli, Hedehusene
12.6    Rebæk Søpark butiksby, Hvidovre
13.6    Rebæk Søpark butiksby, Hvidovre
13.6    Lammefjordskroen, Hørve
20.6    St. Merløse
27.6    Bøgelunde Forsamlingshus
4.7      Melby Mølle ved Liseleje
5.7      Festpladsen ved Fåborh Hallen
11.7    Pallis Tivoli i Ålborg
8.8      Skørping Kro
12.8    Orchide Terrassen i Rødovre centret
15.8    Toreby Hallen
6.9      Fynske livregiment Odense
19.9    Gandrup Kro
26.9    Margrethes Hotel, Gadbjerg ved Vejle

"Herefter sluttede det i 60´erne."

Butterflies i 90´erne.

Til højre sidder Karin Borre i øvelokalet i 90´erne.

Butterflies genopstod i starten af 1990´erne, men ikke med den samme besætning som da de sluttede i 1970. Gitte, Anne og Karin som var tre af de oprindelige Butterflies var med, og som nye medlemmer var Maiken Wittchen som også var med i Butterflies sidste arrangement i 1970. Jeannette Borre (Karins ældste datter) var med på El-piano, og hun faldt hurtigt ind i rytmen.

Butterflies fik mulighed for at øve på himmelev Gymnasium, hvor Anne fungerede som adjunk. Anne besluttede at stoppe efter en tid, men de andre besluttede at fortsætte lidt endnu.

Karin fandt et nyt øvested til pigerne på et Medborgerhus i nærheden af Nørreport Station. Dette var en container - men bedre end ingen ting. De manglede så en bassist - og hvordan finder man en pige til dette job. Der blev sat opslag op i medbirgerhuset og der gik ikke lang tid, før der kom kontakt fra Marianne Hall Christensen. Marianne spillede i sin tidligere ungdom i Girls Group - hvor de på et tidligt tidspunkt havde samme manager (i 60´erne). Marianne kontaktede hurtigt de andre piger fra Butterflies, og så var de et "band" igen. Marianne har i øvrigt spillet sammen med kendte pigegrupper i mellemtiden, som bl.a. Miss Bhaven. Marianne var en dygtig bassist.

Det blev til flere arrangementer for Butterflies, som spillede bl.a. i Brøndby Hallen i Byparken i Roskilde og ikke mindst til DM i 60´er rock på Gimle i Roskilde, hvor Butterflies blev slået ud af de senere vindere.

Butterflies sidste arrangement var i efteråret 1994 til en jubilæumsfest i Ballerup Tennisklub.
(Fortalt af Gitte)



Rock-revival

The Butterflies stiller op ved DM i 60´er-rock.

Når sommerfugle-pigerne "The Butterflies" i morgen torsdag går på scenen på Musikcafeen Gimle, er det rundt regnet 23 år siden, at de lokale piger sidst spillede pigtråd og pop på de danske scener.

Hele balladen startede tilbage i 1965 på Gråbrødre Skolen, hvor de fire piger fandt sammen i Sommerfuglebandet.

I begyndelsen af 1966 havde de deres første koncert-job i Roskilde Ungdomsklub. Siden slog de deres navn fast på det legendariske Fjordvilla, og i 1968 fik de Eugen Tajmer som manager. Med ham ved roret tog begivenhederne fart og i de næste par år turede pigerne land og rige rundt med deres dansk-top-agtige musik.

De nåede at spille i Tivolis Koncertsal og var med i Otto Leisners TV-show "En ret og to vrang". The Butterflies udgav pladerne "Vores skøre sommerhus" og "Hvis nu sandheden skal frem"

Når de i morgen stiller op ved det indledende heat i 60´er rock på Gimle, er der to af pigerne fra orginal-besætningen med.

Karin Borre, der til daglig leder ejendomsmæglerfirmaet EDC i Hvalsø, er på stikkerne bag trommerne.

Gitte Helweg-Ovesen (Hun hed Christensen dengang) der ernærer sig som statsautoriseret revisor, sætter strøm til guitaren. Til lejligheden har de fundet Jeannette Borre på el-piano, Maiken Wittchen er forsanger og Marianne Hall Christensen, der har spillet med et pigeband af nyere dato, Miss B. Haven, sørger for at bassen ligger den rette puls under pigtråden.

The Butterflies dyster på vellyd mod "The shape I´m in" fra Måløv og "Cottonecoats" fra Holbæk.

Der er ingen garanti for, at pigerne møder op i skotskternede nederdele og tunge page-frisure model-60´erne. Man har da lov at håbe.

(Roskilde Amtsavis 14.september 1994)

Karin Borre for fuld udblæsning.

Den adstadige ejendomsmægler og leder af kontoret i Hvalsø, Karin Borre er også en habil trommeslager. Med et passende temperament, der får stikkerne til at flyve over trommeskindet, er hun sammen med sine andre medspillere i "The Butterflies" snart en legende. The Butterflies var nemlig for mange år siden eneste danske pigegruppe, der oven i købet turnerede både i ind og udland. Medlemmerne mistede aldrig forbindelsen med hinanden og det viste sig da også, at de sagtens kunne få det til at lyde af noget.

Således deltog de den 15.september på mødestedet "Gimle" i Roskilde, hvor de indlende runder i DM i 60´er rock foregik. Der var tre orkestre til start og der må siges at det var tæt løb dem imellem, men det blev dog den lokale pigegruppe "Butterflies" der vandt konkurrencen, godt hjulpet af deres trofaste fans, som var mødt talstærkt op. Som sagt tabte "Butterflies" næste runde til de senere vindere.

(Midtsjællands Folkeblad 4. oktober 1994)

Butterflies på Museum.

Butterflies er kommet på museum. 60´er udstillingen på Dansk landsbrugsmuseum Gl. Estrup på Djursland. Udstillingen fortsætter til 21.10.2012.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Duane A. Fuoss | Svar 21.10.2015 19.37

Vores skøre sommerhus. is a very cute song. I love it. So is Kom Kom. The Butterflies songs are so happy and fun. I can listen to them over and over.

arne månssen | Svar 24.10.2010 04.27

Til hanne ,jeg kan ikke finde anne på facebook

Birgitte 04.10.2012 12.58

Anne hedder fortsat Thorboe og bor i Lille Grønnegade.

arne månssen | Svar 24.10.2010 03.47

jeg ved jo ikke om hendes forældre lever nu

Arne Månssen | Svar 24.10.2010 03.39

jeg kunne mægtig godt tænke mig at hilse på anne hvis det kunne lade sig gøre men det er ikke sikkert hun kan huske mig selv om vi kun boede 5 huse fra hinanden

Arne Månssen | Svar 24.10.2010 03.26

det kunne være sjovt for mig at vide om Annes forældre stadig bor på dr.sofiesvej og hvor Anne er i dag

hanne | Svar 22.10.2010 00.19

i finder hende da bare på facebook ... hun er en skøn kvinde ... bor i Hellerup ... OG jeg skal være sammen med hende lørdag

Arne Månssen | Svar 23.09.2010 03.35

Sjovt at tænke tilbage på,jeg boede 5 huse fra Anne dengang på dr.sofiesvej og legede lidt med hendes lillebror Ulrik.

Ole Blom 26.09.2010 22.40

Hej Arne. Hvis du har noget at tilføje til historien må du godt kontakte mig.(oleblom@mail.tele.dk eller 26720300) Men du må også godt ringe for at få en snak.

ole steen jørgensen | Svar 28.03.2010 18.50

en spænende ting fra 1967, sjov at gense-

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.05 | 02:29

Jeg ved ikke om Kate optræder, men Per døde for et par år siden :(

...
21.10 | 19:37

Vores skøre sommerhus. is a very cute song. I love it. So is Kom Kom. The Butterflies songs are so happy and fun. I can listen to them over and over.

...
19.10 | 19:56

Cool. Just sent an email...

...
18.10 | 19:52

Write to my email and i can get you the music. oleblom@mail.tele.dk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE